Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Det er uddannelsens formål, at eleverne efter en gennemført EGU-uddannelse skal kunne begå sig som medarbejder på en almindelig arbejdsplads og kunne tjene en overenskomstmæssig løn på lige fod med de andre kollegaer, eller blive egnet til at gennemføre en af de øvrige erhvervskompetencegivende uddannelser.

